Ledige stillinger

Sidst opdateret 28. januar 2020

Hornist

Vi søger en eller flere hornister med erfaring fra fortrinsvis brass-band og harmoniorkestre til at styrke vores nuværende besætning.
Du har tænkeligt spillet i enten et byorkester eller en garde og du kan opfylde følgende krav

  • Fremvise en ren straffeattest
  • Så vidt muligt medbringe dit eget instrument (KPO kan muligvis stille et horn til rådighed)
  • Være nodestærk og kan spille "sjove" tonearter og skæve taktarter som eksempelvis 5/4 og lignende
  • Have en særdeles stabil mødeprocent
  • Åben overfor at spille alle stemmer (både 1. , 2. og 3. stemmer)

Som person er du tænkeligt over 25 år gammel, åben og engageret, fuld af gå-på-mod og kan acceptere at det at spille i KPO, kræver at man prioriterer orkestret, samtidig med at man også får nogle musikalske udfordringer man bør øve sig på, inden næste træningsaften. Vores faste træningsaften er mandag i tidsrummet 19 - 22.

Du håndterer dit instrument som "en god amatør", hvilket vil sige at du kan håndtere løse fortegn, skæve taktarter og til tider "skæve" arrangementer. Du kan læse det meste "fra bladet", men vi forventer ikke at du spiller fejlfrit de første par gange du ser et nyt arrangement. Samtidig kan du acceptere at KPO er et orkester hvor humøret fylder meget og der er plads til lidt godmodige drillerier instrumentgrupperne imellem.

  

Andre instrumentgrupper

Der i øjeblikket ikke ledige stillinger i andre instrumentgrupper